St. Petersburg Urban Gardening Club er en NGO organisation der i 1993 anlagde en taghave til grøntsags dyrkning på toppen af et boligkompleks.

Klubben var båret af ideer om økologi og et bedre miljø i byen, men det var også vigtigt at beboere der ikke ejede deres egen jord kunne få mulighed for at producere til eget brug eller til salg i en økonomi som den russiske hvor op til 60% af indkomsten går til fødevarer.

Det viste sig gennem eksperimenter at grøntsager fra taghaven indeholdt mindre mængder tungmetaller end grøntsager fra det lokale marked og at de i alle tilfælde var under grænseværdierne.

Klubben udvidede deres haveaktiviteter til også at indeholde et socialt sigte og i 1995 åbnedes en grøntsagshave i et overfyldt fængsel med 10.000 indsatte. Haven tjente både til at skaffe mad til de indsatte og som en uddannelsesaktivitet i en ellers ensformig hverdag.

I 1998 etableredes en terapihave i forbindelse med et proteseinstitut for folk der har mistet lemmer ved krig, sygdom eller ulykke. Haven skal være et sted for overgang fra en ulykkelig situation til et nyt liv, men også bruges til uddannelse og rehabilitering.

Samme år etableredes et projekt hvor et lejligheds kompleks med 540 beboere tænkes som en lokal økologisk og minøkonomisk helhed. Projektet inddrager også sociale ideer og skal samtidigt skabe beskæftigelse til lokale beboere. Der spekuleres i at oprette et arbejdsbytte system i stil med LETS. Beboerene komposterer deres biologiske affald i kælderen og jorden bæres til taget hvor der dyrkes grøntsager.

Senest har St. Petersburg Urban Gardening Club etableret en taghave på en folkeskole hvor haven indgår i biologi- undervisningen. Det ses som en model på hvordan man kan integrere læring og et grønt miljø og samtidigt giver rum til stille aktiviteter som læsning eller tegning.